Deloitte køber Draware A/S

Draware A/S bliver en integreret del af Deloitte Danmarks Cyber Risk Division

 
 

Deloitte køber Draware A/S

Fra og med tirsdag den 18. februar 2020 vil Draware være en integreret del af Deloitte Danmarks Cyber Risk Division. Vi er meget glade for denne nye æra for Draware. Herigennem vil vi være i stand til, at tilbyde vores kunder endnu bedre kompetencer og rådgivning med baggrund i Deloittes store organisation på cyber risk-området

 

Hvorfor er Deloitte det rette match for Draware?

Draware A/S har haft stor vækst og succes med løsninger, rådgivning, implementering og support inden for områderne cybersikkerhed, infrastrukturovervågning og it-drift. Denne vækst har medført en stor base af mellem- og store danske og nordiske kunder, som vi ønsker at kunne betjene bedre med tilførsel af kompetente og erfarne ressourcer. Det får vi, når Draware A/S nu bliver en del af Deloittes store Cyber Risk Advisory-afdeling.

 

Business as usual

Vores fokus på professionelle softwareløsninger med tilhørende rådgivning, implementering og support fortsætter som før. Det er de samme medarbejdere, som du kender fra din kontakt til Draware, som nu sidder hos Deloitte. Vores telefonnumre, hvor du normalt kan nå vores medarbejdere direkte, forsætter sammen med vores hovednummer (45 76 20 21). Vores hjemmeside www.draware.dk og vores sikkerhedsbarometer security.draware.dk fortsætter foreløbigt som før, men vil inden længe blive integreret i Deloittes onlineunivers.

Har du spørgsmål?

Så er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive til Christian Schmidt på:
chr@draware.dk / chrschmidt@deloitte.dk eller ringe til os på telefon 36 10 20 30